Her er ro og altid god tid til dig (60 min) og med 20 års erfaring er du i sikre hænder. Klinikken har én briks og dermed er der fuld fokus
på den, der behandles. Jeg er RAB-Akupunktør (beskyttet titel), dvs. registreret af Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg tilbyder klassisk kinesisk akupunktur, NADA-behandling, AMD-behandling og andre special behandlinger indenfor akupunktur. Du er altid velkommen
til at ringe/skrive eller kigge ind. Måske kan jeg også hjælpe dig.
Børn er meget modtagelige for akupunktur – i det hele taget reagerer de generelt hurtigere end voksne.Ved behandling af helt små børn anvendes kun 1 – 3 nåle, som kun sidder i meget kort tid; 10 - 20 sek. Evt. suppleres med kugleplastre, et lillebitte plaster med en kugle siddende på, der anbringes på et akupunkturpunkt, således at f.eks. forældrene selv kan påvirke akupunkturpunktet ved tryk på kuglen. Hos større børn anvendes ofte et par nåle mere, der sidder f.eks. 10 min.
Mange børn er bange for nåle, og de helt små kan man jo ikke forklare noget, så her er akupunktøren den onde med nålene, og så må mor eller far trøste bagefter, ikke fordi det gør ondt, men de små græder mere af forskrækkelsen, når de mærker det lille stik fra nålen.
Større børn forstår som reglen godt, at det kun lige er det lille stik, som de kan mærke, og at de ellers ikke mærker noget. Ellers er man altid velkommen til at få et ”prøvestik” først – inden man tager stilling til om man ønsker akupunktur-behandling – det gælder selvfølgelig også voksne, som jo heller ikke altid er så glade ved tanken om nåle – og så siger de ”nåh, er det ikke andet”.
Læs evt. patienthistorien.
Kontakt Akupunktur Centret Skælskør
v/ RAB-Akupunktør - Lene Elise Petersen - Østergade 12, st. - 4230 Skælskør - Tlf. 23 48 05 06 - E-mail mail@akucent.dk