Her er ro og altid god tid til dig (60 min) og med 20 års erfaring er du i sikre hænder. Klinikken har én briks og dermed er der fuld fokus
på den, der behandles. Jeg er RAB-Akupunktør (beskyttet titel), dvs. registreret af Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg tilbyder klassisk kinesisk akupunktur, NADA-behandling, AMD-behandling og andre special behandlinger indenfor akupunktur. Du er altid velkommen
til at ringe/skrive eller kigge ind. Måske kan jeg også hjælpe dig.
Snorkemekanismen
Snorkelyd fremkommer, fordi det bløde væv i de øvre luftveje og svælget begynder at blafre, når luften skal passere dette væv på dens vej ned til lungerne. Der er først snorken, når afslapningen af vævet i de øvre luftveje og svælget indtræder under søvnen. Nogle slapper så meget af, at luftvejene fuldstændigt blokeres (obstruktiv søvnapnø), og først åbnes igen, når personen, efter ordre fra centralnervesystemet, vågner op, og vævet opstrammes så meget, at luften igen kan passere.
Har du søvnapnø eller er der mistanke om søvnapnø, låner du vores oxymeter med hjem inden behandlings-start. Oxymeteret måler din iltmætning under søvnen. Du laver kontrolmåling et par gange i forløbet.
Søvnapnø
Snorken kan være relateret til søvnapnø, hvilket indebærer total blokering af luftvejene øverst i næsen, ganen eller tungeroden.
Typiske tegn på søvnapnø
Uregelmæssig snorken med vejrtrækningspauser.
Træthed; Patienten er lige så træt, når han vågner, som da han gik i seng.
Eventuelt morgenhovedpine.
Uønskede søvnanfald under arbejde, læsning, møder, i trafikken, foran tv.
Uregelmæssig søvn med voldsomme bevægelser, nattesved, hyppig vandladning, opvågning med lufthunger eller mareridt.
Nedsat koncentrations- og indlæringsevne.
Overvægt.
Vågner med hovedpine.
Har forhøjet blodtryk.
Depression, føler sig trist
Følgende kan være årsagen til snorken/søvnapnø
Rygning
Allergi
Antihistamin
Fedme
Sove- og nervemedicin
Alkohol
Forkølelse/influenza
Lad os tale om, hvad vi kan gøre for at du slipper af med ovenstående, inden behandling for snorken/ søvnapnø igangsættes.
Behandlingsforløb
For optimalt resultat anbefales det at behandle to gange om ugen.
Et behandlingsforløb bør være på mindst 10 behandlinger.
Hvis patientens snorken herefter ikke er fuldstændig fjernet og ikke kan fjernes helt ved yderligere behandlinger, anbefales det at give patienten en enkelt opfølgende behandling hver 4./5. uge for dog at bibeholde den opnåede effekt.
Pris
Da det er så langt et behandlingsforløb, kan der laves aftale mht. pris/betaling.
Kontakt Akupunktur Centret Skælskør
v/ RAB-Akupunktør - Lene Elise Petersen - Østergade 12, st. - 4230 Skælskør - Tlf. 23 48 05 06 - E-mail mail@akucent.dk