Her er ro og altid god tid til dig (60 min) og med 20 års erfaring er du i sikre hænder. Klinikken har én briks og dermed er der fuld fokus
på den, der behandles. Jeg er RAB-Akupunktør (beskyttet titel), dvs. registreret af Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg tilbyder klassisk kinesisk akupunktur, NADA-behandling, AMD-behandling og andre special behandlinger indenfor akupunktur. Du er altid velkommen
til at ringe/skrive eller kigge ind. Måske kan jeg også hjælpe dig.
Som man siger, er ondt i ryggen nærmest en ”folkesygdom”, desværre. Længerevarende smerter skyldes ofte arbejdsstillinger, tungt arbejde, forkert holdning, nedsat muskelmasse eller overvægt.
Uanset årsag kan akupunktur afhjælpe problemerne eller som minimum lindre.
I nogle tilfælde anvendes lokal akupunktur, dvs. at der behandles på smertestedet, andre gange behandles med abdominal akupunktur, en speciel behandling på maven, en forholdsvis ny behandlingsmetode, først startet i år 2000, hvilket er nyt i akupunktur sammenhæng, idet akupunktur er en 4-5000 år gammel behandlingsmetode. Denne metode har også vist sig effektiv til behandling af udposninger og truende diskusprolapser.
Skyldes smerterne slidgigt, vil akupunkturen ikke kunne helbrede, idet man naturligvis ikke kan udbedre den skade, der er, men i 90% af tilfældene kan der lettes betydeligt på smerterne, så man kan mindske indtag af smertestillende medicin, med dens skadelige bivirkninger, eller ofte helt stoppe med medicin. Her må man dog forvente, at skulle vedligeholde resultatet ca. hver 3 – 4 uge.
I tilfælde af iskiassmerter er akupunktur nok den mest effektive metode overhovedet, idet man jo skal forholdsvis langt ind i ballen for at få fat i iskiasnerven og dette gøres nemmest ved hjælp af akupunktur. Ved iskiassmerter vil smerten/spændingen ofte trække ned i benet, enten bagpå eller på siden og kan sågar gå helt ned i foden.
Læs evt. patienthistorien.
Kontakt Akupunktur Centret Skælskør
v/ RAB-Akupunktør - Lene Elise Petersen - Østergade 12, st. - 4230 Skælskør - Tlf. 23 48 05 06 - E-mail mail@akucent.dk